onsdag den 17. september 2014

The last Day!

Mandag d. 15. 

Vi vågnede, stadig godt trætte og fik tjekket ud - for sidste gang! På denne sidste dag ville vi ud og se Shönbrunn slottet og den flotte have. Da vi kom derud fandt vi ud af der var en zoo i den ene ende af haven og vi tænkte hvorfor ikke se en zoo? Og det faktum at der var pandaer gjorde beslutningen nem! Det var en enorm flot og god zoo med alle de vigtige dyr, alle kattene og elefanter og isbjørne osv.! Så det skuffede ikke :) derefter tog vi ind til den spanske rideskole igen for at tage på rundtur derinde. Vi fik bestilt billetter, men der var lige tid til et lille styk kage inden ;) 
Rundturen var virkelig interessant, hvor vi hørte om både kravene til hestene såvel som rytterne. 
Efter rundturen besluttede vi at flotte os lidt og kiggede I butikker. Vi fik også handlet lidt inden vi tog tilbage til Westbahn hvor vi fandt noget kinesisk. Maden var god, men røg langsomt ned da vi begge mærkede træthedens maksimum og var helt udkørte. Vi slæbte os hen til vores hostel for at hente vores rygsække inden vi tog tilbage på Banegården og fangede vores nattog mod Hamborg. Vores kupe skulle have plads til 6 kunne sove der, men vi var begge taknemmelige for det forblev kun os 2, da der virkelig ikke var meget plads! Sengene var hårde og puden kan man ikke kalde en pude, men vi overlevede også den sidste nat og fik morgenmad om morgen inden vi skiftede tog til Flensborg hvor vi blev hentet af Mutti aka. Hanne :)

Det har været en ekstrem oplevelsesrig og fed tur!! men nu også skønt at være i dk igen i egen seng! 

// Rikke 






Wien - du bist wunderbar

Søndag D. 14. September 

Vi stod op i smukke Wien kl. 10 og tog en metro ind til midtbyen. Her tog vi tram nr 1 som kører rundt om 'cirklen' hvor alle seværdighederne ligger. Vi så både operaen, rådhuset og parlamentet. Der blev vi så lige i et par timer fordi det viste sig at den pludselig skiftede nummer og satte os af langt væk fra byen. Øv, så blev vi nødt til at tage metro ind til byen igen. Vi tog hen til rådhuset fordi der var et kæmpe cirkus ude foran med en masse boder. Vi gik også rundt inde i rådhuset, fordi det var en speciel dag med mange aktiviteter - det var virkelig flot! Vi havde ikke flere kontanter til at købe mad ved det søde cirkus, så vi måtte se os nødsaget til at spise McD som lå i nærheden. Derefter tog vi ind til Hofburg hvor den spanske rideskole også ligger. Vi gik også ned på shoppinggaden hvor mange af bygningerne var smukke og gamle, selv h&m. Wien er en smuk by! Vi gik ind i Peterskirche hvor der var gudstjeneste og hen til Stephansdom hvor der også var gudstjeneste med virkelig mange mennesker. Der viste sig at de åbenbart fejrede Marias navnedag, og derfor car der også kæmpe optog da gudstjenesten var færdig med alle nonnerne, biskopperne og munkene og hvor de bar en stor Maria-figur rundt. Derefter tog vi ud til Karlsplatz for at se Nachtsmarkt (som desværre var lukket) og så også Karlskirche. Vi tog tilbage til midtbyen for at finde noget mad og fandt en hyggelig italiensk restaurant. Her delte vi en flaske vin og blev også inviteret i byen af tjeneren - det sagde vi dog pænt nej tak til. Vi tog tilbage til vores hostel derefter og gik ned i baren for at bruge vores drinks-billet. Vi blev der dog lidt længere end vi troede og aftenen sluttede senere end lige beregnet, fordi vi faldt i snak med nogle fra New Zealand og Australien. Sådan kan det jo gå ;) 

//Cecilie 












lørdag den 13. september 2014

Pesten i pest

Lørdag D. 13. 

Vi havde snakket om at se parlementet, som skulle være rigtig flot. Så vi fik checket ud og gik langs floden, men da vi kom derop var der kun en plads tilbage på deres engelsk guidede tour kl. 15 - så vi valgte at droppe det og i stedet undersøge det kebdte gamle loppemarked. Det var dog lidt mere besværligt end som så, grundet metro arbejde og dårlig skiltning.. Så efter et par timer kom vi til det 50 år gamle loppemarked, hvor tingene desværre også var lige så gamle (og ikke på den gode måde). Så vi tog tilbage og nåede lige at finde noget pasta til frokost og et kort besøg på vores lokale marked, hvor vi fik købt blikskilt og shotglas, inden vi hentede vores tasker og kom til Banegården til vores tog 15.10 mod Wien West. Turen tog 3 timer og fra stationen kunne vi gå til vores wombat hostel. På stationen fik vi også lige bestilt vores natpladser til Hamborg mandag aften! Vores hostel er et meget festligt hostel, hvor du sammen med nøglen får en drinkbillet til deres bar ;) Vi fandt vores værelse, hvor vi fandt vores to roomies sovende, så vi smuttede ud og fandt (efter noget besvær) noget lækker mad på vores kendte sted, Vapiano :)
Tilbage på vores hostel sidder vi nu på gangen, hvor der er wifi og klar til at se wonderful Wien i morgen.. 

// Rikke 







Buda og Pest

Fredag d. 12.
 
Vi startede dagen med at elske vores dyne lidt for meget. Vi ville nå en gratis walking tour 10.30 og minsandten om ikke vi nåede det! Vores guide var utrolig god og startede med at fortælle en masse om Ungarns historie. Derefter så vi St. Stephens katedral og eksempler på arkitektur under, før og efter kommunisme inden vi gik over Donau-floden på Chain Bridge og videre hen for at se Mattiaskirken og Fishermans Bastion. Undervejs stoppede hun også for at fortælle om Ungarsk mad og det mærkelige Ringenes Herre-sprog (for at sige 'skål' skal man f.eks. sige 'I guess she can drive') og så lyder det nogenlunde som det skal ;) Vi sørgede også for at give hende gode drikkepenge, for hun var virkelig god til at fortælle! Turen tog omkring 3 timer, og vi havde ikke fået mad endnu, så derfor fandt vi en hyggelig lille cafe. Rikke fik en gigantisk burger og jeg fik en kedel med varm Goullash - så lækkert! Til dessert måtte jeg lige have en iskaffe. Derefter tog vi en bus med mod St. Stephens kirke. Det var gratis at komme ind, men noget af kirken var spærret af fordi der var et 'privat arrangement'. Det var svært at se hvad det var, så vi gik ud for at nyde solen. Snart væltede det ud med mennesker i flot tøj og det viste sig at være et bryllup! Derfor sad vi lige og overværede da de fik taget fællesbillede - så smukt! Vi nåede at se hele tre brudepar på pladsen foran kirken, for der var endnu et bryllup derinde. Derefter fik Rikke det lidt skidt og måtte hjem for at tage en lur. Vi tog os langt om længe sammen og gik ud for at kigge på et fint marked og finde noget aftensmad. Vi cravede kinesisk og fandt en dejlig restaurant. Efter at have spist meget langsomt besluttede vi os for at få en drink - pina colada og strawberry daiquiri, nam! Der blev ikke sparet på mængden af alkohol kan man roligt sige ;) Vi gik dog hjem før det gik galt - lidt fornuftige er vi engang imellem. 

//Cecilie











They see me ridin'! (In train)

Torsdag D. 11. 

Vi startede igen med noget god morgenmad inden vi fik checket ud, præcis kl. 10. Vi valgte så at tage en taxa til Banegården, da bussen først gik 45 min. senere og vi skulle nå vores tog. Det vidste sig så også at prisen ikke var så meget dyrere end bussen - så det var fint  :) vi tog toget mod Budapest kl. 11.14 og var klar på en dag med 7 timer i tog! 
Vi gjorde hold i Wien og fik noget nem kebab og drog videre. Da vi endelig kom til Budapest tog vi metroen til vores captain hostel - som faktisk var ekstrem billigt, (60 kr. pr. nat!!) et rigtig lækkert hus og som en BONUS havde de redt vores seng :) Det var skønt, men vi var sultne, så vi gik ud i byen og blev straks vilde med omgivelserne. Der var hyggelige boder og masser af lys. Vi fandt en hyggelig restaurant hvor Calle fik pasta pesto og jeg (endelig) fik Sushi. 
Mens vi sad og havde det godt med en varm drik og en is kaffe begyndte det at stå ned i stænger! Og masser af lyn.. Så vi blev siddende til de lukkede og vi indså at det nok ikke ville holde op. Så vi løb, med stop, mod vores hostel - gennemblødte og godt trætte :) som vi konstant har været de sidste par dage. 

// Rikke 










torsdag den 11. september 2014

Smukke Bled

Onsdag d. 10.

Dagstur til Lake Bled! 
Vi startede dagen med lækker morgenmad på vores hostel (cocopops og varm kakao - nam!). Da vores tog mod Lake Bled først gik lidt i 13 besluttede vi os for at stene lidt tegnefilm på tysk i tv-stuen. Da vi var færdige med det tog vi lige en formiddagslur ;) Omkring kl. 12 gik vi afsted mod Banegården i den helt forkerte retning, men en dame ledte os på rette vej. Toget tog en time, og så befandt vi os på Lesce Bled station. Vi troede at 'lesce' betød 'sø', men det var åbenbart en anden lille by, så selve søen lå et stykke væk. Først ville vi have noget frokost og gik ind på en lille bar/restaurant ved stationen. Vi kiggede menukortet igennem og jeg ville gerne have 'fish chips'. Jeg tænkte ikke videre over det, men da jeg så et billede af retten var der kun fisk og jeg tænkte 'Nå men så får jeg bare nogle stykker friturestegt fisk'. Jeg havde så ikke lige regnet med at jeg fik en kæmpe tallerken med hundredevis af små friturestegte Hele fisk. Så jeg spiste nogle af dem og bestilte nogle pommes. Rikke fik en gigantisk döner kebab, så den spiste jeg også lidt af. 
Da søen lå et stykke væk blev vi nødt til at tage en taxi til 12 euro. Da vi kom til søen måtte vi lige nyde synet lidt og så besluttede vi os for at tage et lille tog rundt om søen. Det var så smukt! Derefter ville vi op og se slottet, og vi gik hele vejen derop. Vi er ikke i særlig god form kan man roligt sige, men vi kom derop! Der var en ekstremt flot udsigt over søen og vi fik også taget nogle sejrsbilleder! Vi gik ned igen, men det var begyndt at regne ret meget, så vi kom desværre ikke ud at sejle på søen. I stedet besluttede vi os for at få noget varmt at drikke. Jeg bestilte en macchiato som åbenbart betyder 'en meget lille kop kaffe der ikke er ordentlig varm'. I hvert fald i deres optik. Derefter gik vi rundt i 'byen' og kiggede, men deres 'shoppingcenter' havde lukket.  Vi vidste ikke helt hvordan vi skulle komme til stationen, kun at det næste tog mod Villach gik 21.51, så vi skulle få tiden til at gå. Vi fandt en meget hyggelig restaurant hvor der var varme og wifi, så der sad vi og fik en omelet. Vi var meget trætte, men der var ikke andre muligheder end bare at vente. Bussen gik 20.30 og da vi kom til stationen satte vi os ind det samme sted vi fik frokost og delte en bananasplit - mmm. Da vi kom til Villach besluttede vi os for at tage en taxa til vores hostel - god beslutning, for det styrtede ned. 

//Cecilie 








Villach villa kulla

9. September 

Efter en ret hård nat, hvor Rikke havde det meget dårligt, stod vi op og pakkede for at påbegynde vores sidste interrail-uge! Vi fik checket ud og spiste lidt morgenmad inden vi tog en shuttle mod Venedig kl. 11. Jeg manglede stadig at købe lidt, så Rikke satte sig med taskerne og jeg gik ud i de små gader. Jeg for selvfølgelig vild 100 gange, men nåede at komme tilbage i god tid, så vi også kunne spise lidt burger king, mmm. Vi tog toget mod Villach kl. 15, og havde et skift i Udine. Det var nok den flotteste togtur på hele turen! Vi sad i en hyggelig kupé og fik også sovet lidt. Da vi ankom til Villach tog vi en bus mod vores hostel, men buschaufføren glemte at sige til da vi skulle af, så vi måtte lige gå 3 busstop. Vi fik vores værelse og tænkte lidt over livet. Vi havde ikke fået mad endnu, og det eneste det var åbent var en lille tankstation. Her købte vi brød og spegepølse, chokoladekiks og sodavand (almdudler!!). Derefter hyggede vi med lidt (dårlig) wifi og lagde os til at sove med store puder og ordentlige dyner (eller det vil sige ikke et lagen) - skønt! 

//Cecilie